Via retumilo malbone traktas stilfoliojn. Tial vi ne povas vidi la ĝustan aspekton de tiu ĉi paĝo.
enirpagho enhavo kontakto
Universala Esperanto-Asocio
starta paĝouea internedokumentojIKUprelegoj en IKU-2011 › Věra Barandovská-Frank

Internacia Kongresa Universitato

Věra Barandovská-Frank

RESUME

Dialog og gensidig forståelse i Otto Jespersens interlingvistiske arbejde

Prof. Otto Jespersen (1860-1943) var en berømt dansk sprogforsker. Hans bøger "Modern English Grammar" og "Growth and Structure of the English Language" bruges overalt den dag i dag. Respekteret er også hans holistiske teori om menneskesprogets opståen. Han bidrog til almen sprogvidenskab med teorien om rang og nexus og begrebet om kontekst. Desuden blev han kendt som medgrundlægger af "International Phonetics Association".

Ikke mindre vigtigt er hans interlingvistiske arbejde. Jespersen engagerede sig i flere internationale interlingvistiske organisationer: i "Academia pro Interlingua», i "Délégation pour l’adoption de la langue auxiliaire internationale", i Idos akademi og i "International Auxiliary Language Association".

Sit eget projekt til internationalt sprog, Novial, offentliggjorde han i 1928. I 1930 ledte han et møde i IALA i Genève, som sammenlignede plansprogene Esperanto, Nov Esperanto, Ido, Occidental, Novial og Latino sine flexione. På lingvisternes verdenskongres i Genève 1931 uddelte han spørgeskemaer for at bedømme behovet og nytten af et internationalt hjælpesprog. Også på den fjerde internationale lingvistkongres i København i 1936, hvor han sad i formandsstolen, organiserede han en diskussion om internationalt hjælpesprog.

Jespersen var interesseret i dialog med andre interlingvister. Han beskrev detaljeret sine aktiviteter i artiklen "Men labore pro un international lingue" i Novialiste 18/1937 og 19/1938. En vigtig rolle i interlingvistikkens historie spiller juninummeret 1935, som indeholder et mønstereksempel på faglig dialog mellem Jespersen, der forsvarer Novial, og Edgar De Wahl, der repræsenterer Occidental. Teksten er delvis skrevet parallelt på begge sprog. Det er interessant at følge dialogen mellem de to forfattere, som har samme mål. Selv om Jespersen ikke opnåede videre succes med novial, hjalp hans videnskabelige autoritet meget til seriøs behandling af plansprog generelt.

Reen al la listo de prelegoj

Lasta ŝanĝo:
2013-05-25
Adreso:
http://uea.org/dokumentoj/iku/2011/barandovska_dk.html